Vilkår for indlevering af mobiltelefon til reparation i YouSee butik

Når du indleverer mobiltelefonen til reparation accepterer du nedenstående vilkår:

 


  • Er produktet under 1 uge gammel fra købsdatoen, medbring da alt tilbehør og den originale salgsemballage til YouSee butik.
  • Du har 24 måneders reklamationsret på alle produkter, der er købt hos YouSee. Reklamationsretten gælder fra den dag, du købte produktet. Du skal reklamere indenfor rimelig tid, efter du opdager fejlen/manglen.
  • Du kan følge status på reparationen her. Her kan du logge ind ved at oplyse YouSee fejlretningsnummer og telefonnummer.
  • Hvis det viser sig, at din mobiltelefon har en skade, som ikke er omfattet af reklamationsretten, og du afviser reparationstilbuddet, eller reparation ikke er mulig, opkræver vi et gebyr for undersøgelsen af telefonen på 299 kroner.
  • Det er muligt at få sendt dit produkt til din hjemmeadresse eller arbejdsplads efter endt reparation, dog ikke en udenlandsk adresse.
  • YouSee kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle tabte data i telefoner eller andet udstyr, som indleveres til reparation. Tag eventuelt backup af de data, som du ønsker at gemme, inden du indleverer telefonen, for eksempel billeder og musik.
  • SIM-kort og hukommelseskort skal ikke indleveres. YouSee kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle bortkomne SIM-kort eller misbrug på kortet.
  • Batteri, bagklap og lader skal kun med, hvis du mener, at der er fejl på en af disse dele.
  • Ved reparation af produktet forbeholder YouSee og producenterne sig ret til at anvende produkter eller dele, som er renoveret.